Det er egentlig lige meget, om du mangler en båd til fisketuren eller til en fest på vandet med tobenede sild – den nye Wallytender X klarer det hele. Den 45 fod lange og 13 fod brede speedbåd benytter sig af tre styks V6-motorer med sammenlagt 1.200 heste til at skyde en topfart på lige over 110 km/t, og med sådan nogle forslugne motorer, er det nok meget godt, at der er en brændstoftank på hele 1.500 liter. Det er jo så nederen at løbe tør midt ude på havet. Du kan komme tættere på skuden i billederne og videoen ovenover, men hvis du leder efter en pris, så bliver du nødt til at smutte videre til Wallytender, der gerne oplyser den til seriøse købere. Men når de ikke ligefrem skilter med prisen, kan du godt regne med, at den er i den dybe ende.
Elektriske biler har deres fordele, men tunge læs på krogen er ikke ligefrem en af dem. Batterierne fiser jo lynhurtigt tør for strøm. Derfor er der brug for lidt nytænkning, …
Læs mereEr du parat til at tage din boksetræning til næste niveau? Så er Growl klar til at sparre med dig, for det er en revolutionerende ny træningsmakker, der giver dig …
Læs mere