Det plejer at være asfalten, der bliver straffet, når ABT går i gang med deres magi, men nu er turen altså kommet til vandet, for de har lige præsenteret en ny elektrisk speedbåd.

Den hedder ABT Marian M 800-R, og du får et nærmere kig i videoen herunder.

Her er der en batteripakke på 122 kWh at lege med, og den 26 fod lange speedbåd rammer en topfart på 85 km/t, mens der desuden er et hav af styling fra ABT med masser af Alcantara til at matche deres firehjulede transportmidler.

Så er der selvfølgelig prisskiltet at overveje, for du skal af med 3,35 millioner danske kroner for fornøjelsen, men til gengæld bliver der kun bygget 20 eksemplarer.


Se andre seje sager om: ,