Selvom det vælter frem med elbiler, er der stadig benzin-nyheder at komme efter.

Og nu er Audi klar med brændstof til folk med benzin i blodet, for de har netop afsløret den nye RS 6 Avant GT. Yessir, den er udstyret med den mest kraftfulde RS 6-motor hidtil, og V8-motoren leverer 630 hestekræfter med et moment på 850 Nm, hvilket er nok til at drøne den fra 0-100 km/t på 3,3 sekunder.

Så kan det da godt være, at der er mange hurtige elbiler derude, men her får du altså brølet fra en V8'er.

Og du får masser af plads, for det er jo en stationcar.

Der bliver desværre kun lavet 660 eksemplarer, og det er indtil videre kun en enkelt af dem, som kommer til Danmark. Den er så allerede solgt, så hvis du vil have fingrene i en Audi RS 6 Avant GT, skal du tænke kreativt.


Se andre seje sager om: