Af Peter Frøkjær / Mandesager.dk
Vi skal alle dø på et eller andet tidspunkt. Derfor er det vigtigt at leve, mens vi gør det – og selvfølgelig også elske, mens vi tør det – og det er lige præcis budskabet med det nye Memento Mori armbåndsur, som du finder hos den danske webshop Trendhim LIGE HER.
Men hvorfor er der så et dødningehoved på urskiven, tænker du?
Det får du svaret på her i artiklen, hvor vi kigger nærmere på det knivskarpe Memento Mori armbåndsur.
Heavy Metal mikset med dyb filosofi
Jeps, når du kigger på Memento Mori, ligner det jo noget, der pryder armen på forsangeren i et Heavy Metal band, mens han kaster sig rundt på scenen.
Det er mørkt og råt, og det oser bare af sej stil.
Armbåndsuret findes i fire forskellige udgaver, så du kan vælge mellem en urkasse af damasceret stål, rustfrit stål eller stål, mens du også kan få det som lommeur, hvis du vil gå all in på looket.
Lige meget, hvad du vælger, får du en urkasse på 42 millimeter med beskyttende mineralglas, et Miyota 2025 Quartz urværk, medfølgende opbevaringsboks, udskiftelige remme og den samme urskive med romertal og et stort dødningehoved til at fuldende det rå look.
Det er lige præcis sådan noget, der lige er lidt mere badass end gennemsnittet. Og der er en dybere mening med det hele.
Memento Mori er latinsk og betyder “husk, at du skal dø”, hvilket blandt Sokrates og antikkens filosoffer var en udbredt tankegang og sidenhen er blevet til den mere populistiske vending Carpe Diem. Ja, den kender du sikkert, og det betyder jo “grib dagen” eller “lev livet”.
Memento Mori og Carpe Diem er altså det samme.
Dermed symboliserer dødningehovedet altså vores egen dødelighed, så når du render rundt med uret på armen er det et statement om at leve livet. En hyldest til livet. Her er der så også indgraveret sætningen “Don't tell me how to live” på bagsiden, for det er dit liv, og du bestemmer selv, hvordan det skal leves.
Men lev det, for pokker.
Det er ret fedt, at Trendhim mikser så sej stil med så stærkt et budskab.
Det er også ret fedt, at Trendhim er en dansk virksomhed, der virkelig har gang i en stor succes-historie. Det hele startede tilbage i 2007, da vennerne Sebastian Gyhrs Petersen og Mikkel Falkenberg Kjær Andersen fik en god idé, og i dag er de både indehavere af Gazelle-priser og nogle af de største spillere på det europæiske marked for accessories til mænd.
De har virkelig alt til mænd – undtagen tøjet – og faktisk smider de mindst 1.000 nye designs på markedet hvert år, så der er et hav af lækre ting at vælge imellem.
Se andre seje sager om: Armbåndsure