Af Peter Frøkjær / Mandesager.dk
Hvis du er typen, der ikke engang kan kigge på et par nye sko uden at få vabler, så er det nu du skal følge godt med.
Det danske skobrand Buté er nemlig klar med god stil, som samtidig forkæler dine fødder med ekstrem komfort og fleksibilitet, så du både kan se skarp ud og samtidig have det behageligt.
Her i artiklen kigger vi nærmere på deres sortiment, der består af sneakers og fine sko, mens de også har noget ordentligt fodtøj til din bedre halvdel.
Smart i en komfortabel fart
Du har temmeligt sikkert prøvet at bide smerten i dig, fordi du absolut skal have et par klassiske sko på til at fuldende dit outfit.
Med Buté behøver du ikke vælge mellem komfort og design. Her får du nemlig begge dele uden at gå på kompromis.
Deres Condotti-model er for eksempel en sort Oxford-inspireret dress shoe, der tager komforten til hidtil uanede højder. Det skyldes opbygningen af 100% kalvelæder, der både er yderst fleksibelt og samtidig former sig efter foden, så du får en perfekt pasform. Endda allerede efter kort tid, så du ikke skal bruge en evighed på at gå skoene til.
Så er der så også lige en indvendigt polstret lædersål til at sikre blødhed, når du spankulerer afsted.
Resultatet er en dress shoe, der faktisk føles som et par sneakers – endda til en fair pris. Selvom du er skarpt kørende med fodtøjet, behøver du jo ikke rende rundt og lide.
Designet i Danmark, produceret i Italien
Idéen bag Buté er en god, gammeldags løsning på et problem:
“Hvorfor skal (ofte dyre) dress shoes altid være ukomfortable? ? Hvorfor har vi accepteret at ‘man lige skal gå dem til'? Burde pris ikke være lig med kvalitet, og burde kvalitet ikke være lig med det komfortable? Kan det virkelig passe, at man skal glæde sig til at få skoene af endnu mere, end man glædede sig til at få dem på?”
Okay, det var en række problemer, men Buté løser dem alle.
Det er faktisk helt vildt, at du kan få et par dress shoes, som du sagtens kan rende rundt i hele dagen uden at få ømme fødder. Ja, det burde jo være standard med alle sko, men sådan er det åbenbart ikke.
Udover den elegante Condotti dress shoe, laver Buté også en Derby-inspireret round toe med broderede detaljer og et par sneakers kaldet Macerata. Du bemærker sikkert de italiensk-klingende navne, og det skyldes, at skoene er designet lige her i Danmark, mens de er produceret på en gammel fabrik i området Torre San Patrizio i Italien.
Det betyder altså, at du får det velkendte italienske håndværk, der er berømt verden over for den høje kvalitet og elegance. Den er så tilført ekstrem komfort, selvfølgelig.
Også sko til din bedre halvdel
Med de tre modeller Condotti, Spiga og Macerata, er du godt dækket ind med sko til alle aspekter i dit liv. Okay, det skulle da lige være et par gummistøvler, men det har Buté indtil videre ikke i sortimentet.
Her er det så ekstra lækkert, at du kan forkæle damen med fodtøj, for Buté laver også dame-modeller af netop Spiga og Macerata, mens du også kan få en helt speciel Babila loafer. Det er da ret fedt, at I som par kan fylde skostativet sammen. Så må I selvfølgelig lige koordinere, så I ikke konstant render rundt i matchende sko.
Men hvis du nu fokuserer på dig selv, så er det i hvert fald 100% sikkert, at du får en åbenbaring for, hvor skarpe og komfortable sko kan være, når du smækker et par Buté på fødderne.
Når alt kommer til alt, så er livet jo bare for kort til at rende rundt i ubehagelige sko.