Hvis du endnu ikke har smidt din gammeldags tandbørste ud og erstattet den med en elektrisk udgave, er det måske ved at være på tide at komme ind i det 21. århundrede. Det seneste nye på tandpleje-fronten er en såkaldt Nest Brush, og den gør alt arbejdet for dig. Bogstaveligt talt.
Den nye elektriske fætter sørger nemlig selv for at dosere den rette mængde tandpasta, og så kan du ellers bare gå amok på bisserne.
Når du er færdig, smækker du den i den smarte magnetiske holder, som sørger for at rense tandbørsten, så den er klar til en ny omgang, og du behøver nærmest ikke engang at købe tandpasta længere, for ifølge Nest Brush kan du holde munden ren i 4 måneder med blot 30 ml. tandpasta. Det er da genialt.
Fremtidens tandbørste er live på Kickstarter, og du kan se, hvordan den virker i videoen herunder.
Se andre seje sager om: Tandbørster