The Best A Man Can Get.
Alle mænd kender det ikoniske slogan fra Gillette, som nærmest har patenteret de små skarpe blade til at trimme hårene.
Når Gillette lancerer noget nyt, er det som regel, fordi de har smidt et ekstra blad på din trimmer, men nu er de faktisk på banen med en fed og opsigtsvækkende nyhed.
Barberblads-giganten har nemlig indgået et samarbejde med Bugatti, og det er der kommet en vild shaver ud af, som naturligvis er liret med fede detaljer. De to virksomheder har begge redefineret deres branche, og i denne shaver får du det bedste fra begge verdener i den lynhurtige, blå Bugatti farve, og der er selvfølgelig de velkendte logoer på håndtaget.
Den vilde motorkraft fra Bugattis superbiler må du dog undvære.
Skraberen bliver varm, når du går i gang med barberingen, og det skulle ifølge Gillette give dig den mest behagelige barbering.
Tjek den ud i videoen herunder.