Okay, hvis du alligevel har besluttet dig for at lave en sej slyngelstue, kan du vel lige så godt gå all in.

Og det får du virkelig en gylden mulighed for at gøre med den her blærede satan, for Guccis nye poolbord er toppen af luksus.

Her får du nemlig et blæret bord af valnøddetræ med fint håndværk fra Gucci, som inkluderer det ikoniske GC Supreme mønster med grønne og røde striber, og designet kører selvfølgelig igennem, så du får matchende køer. Dem er der faktisk fire af, og du kan opbevare dem i den tilhørende taske.

Poolbordet måler iøvrigt 2,74 x 1,52 meter og er 80 centimeter højt, og udover designet med grå og sort, kan du også få det i en mere klassisk model med brunt valnøddetræ og grøn filt, mens der også er en version med blå filt.

Hey, når du alligevel betaler kassen, kan du vel lige så godt få det til at matche stilen i slyngelstuen.

Guccis nye poolbord er toppen af luksus