Hey, de rige har altså mange glæder. Og en af dem er, at de kan tørre næse og røv med pengesedler eller endda brænde papiret, hvis de har lyst til det, og det får de lov til med det her sofabord. Yessir, er livet ikke bare fedt. Okay, det er godt nok ikke rigtige pengesedler, så du må nøjes med falske 50 Euro-sedler, men selve budskabet fejler jo ingenting i sådan en pseudo-kunst-agtig-ting, og så er det faktisk også meget fedt, at der stikker en flamme op fra sofabordet. Egentlig også meget praktisk her i den kolde vintertid, og hvis det kniber med at holde varmen, kan du jo altid smide lidt ekstra sedler på din brændende kamin. Bordet vejer i øvrigt 150 kilo, hvis du allerede nu er ved at overveje, hvordan du får det ind i din toværelses lejlighed på fjerde sal.
Elektriske biler har deres fordele, men tunge læs på krogen er ikke ligefrem en af dem. Batterierne fiser jo lynhurtigt tør for strøm. Derfor er der brug for lidt nytænkning, …
Læs mereEr du parat til at tage din boksetræning til næste niveau? Så er Growl klar til at sparre med dig, for det er en revolutionerende ny træningsmakker, der giver dig …
Læs mere