Siden 1877 har Helly Hansen formået at afskærme den skrøbelige menneskekrop fra selv de strengeste vejrforhold, og her 141 år efter kombinerer de al den erfaring med topmoderne teknologi til at give dig det ypperste indenfor beklædning. Ja, det er store ord, men Helly Hansen har lavet den ultimative skijakke med fede funktioner til at bevise det.
Helly Hansen Garibaldi Jacket – inspireret af profferne
Det er egenlig lige meget, om du bare skal holde varmen gennem den danske vinter eller erobre de vildeste skipister på vinterferien, for den nye Garibaldi Jacket sikrer dig. Jakken er perfekt til hårde dage med freeride i bjergene, og inspirationen til jakken kommer direkte fra skipatruljer og professionelle skiløbere. Du får et ydre lag af blødt jacquardvævet camouflageprint i Helly Tech materiale, der gør den vandtæt og åndbar, mens der er Primaloft-isolering og et H2Flow-system til at holde dig varm og tør. Tænk så lige på, at der også er et RECCO redningssystem til at sørge for, at redningsarbejdere kan finde dig, hvis du for eksempel bliver fanget i en lavine, og en Life Pocket til at sikre din telefon og forlænge batterilevetiden, og så har du i virkeligheden den perfekte jakke til skiferien.
Husk det vigtige baselayer
Helly Hansen er desuden en af de førende producenter i verden, når det kommer til at lave baselayers, der virker i den virkelige verden. Og enhver krabbefisker i Beringshavet eller professionel skisportsudøver kan fortælle dig, at det rigtige baselayer er guld værd. Her benytter Helly Hansen det revolutionerende materiale LifaLoft, der består af 75% Lifa-fibre og 25% syntetiske fibre, hvilket giver en mindre volumiøs isolering og en reduceret vægt, mens antallet af mikroskopiske luftlommer er øget, hvilket fanger og fastholder varmen med en øget isolerende effekt. Det kombinerer de så med merinould, og resultatet er en svedtransporterende baselayer, der er varm og samtidig er blød mod huden.
Hvis du smider sådan en baselayer inderst og en Helly Hansen Garibaldi Jacket yderst, kan helvede fryse over, men du holder stadig varmen.
Se andre seje sager om: Helly Hansen, Helly Hansen Garibaldi Jacket, LifaLoft, Merinould, Skijakke