Breitling og Bentley har et meget tæt samarbejde, hvilket lige har udmøntet sig i en en specialmodel af Bentley Continental GT med Breitling-klæder, og så skal der selvfølgelig også være et specielt Bentley-ur. Det har de lige præsenteret, og det hedder Breitling The Premiere Bentley Centenary Limited Edition. Indtil videre vil Breitling ikke ud med prisskiltet, og det kan jo tyde på, at det er en krads fætter, men når man kigger på billederne af uret, ser det også ud til at retfærdiggøre en høj pris, for det er da en lækkerbisken til armen.

Uret er for eksempel udstyret med en urkasse belagt med 18 karat rødguld, mens den gennemsigtige bagside giver glimrende udsyn til Manufacture Caliber 01 urværket, når det udfører sin magi. Hvis du i forvejen har bestilt din Bentley Continental GT, skal du da også have det matchende ur.

Eller et af de andre fede ure derude, hvis du er ligeglad med at matche.

Breitling The Premiere Bentley Centenary Limited Edition

Breitling The Premiere Bentley Centenary Limited Edition