Af Peter Frøkjær / Mandesager.dk
Skjortekrigere har endelige fået det ultimative våben. Danske BARONS laver nemlig klassiske skjorter af højeste kvalitet, der takket være en simpel forretningsmodel uden fordyrrende mellemled giver fuld valuta for skillingerne.
Derfor er skjorterne hurtigt blevet et hit blandt mænd, der vil se skarpe ud og slippe for besvær og modeluner. En af dem er Jacob Risgaard, investoren der er hoppet med på den succes, som BARONS stifteren Joachim Latocha allerede er godt i gang med at føre ud i livet.
En skjorte fra BARONS er nemlig ikke bare en skjorte, og her i artiklen kigger vi nærmere på succesformlen.
Fra topkonsulent til skjortekriger
Da Joachim Latocha i 2013 fik idéen til at starte sit eget skjortemærke var hans kendskab til branchen ikke eksisterende. Til gengæld gik han selv i skjorte hver dag, så han vidste præcis, hvilke egenskaber han selv søgte. Nu gik jagten ind på at skabe den ultimative skjorte, og i 2016 var han klar med et færdigt produkt, som kunne sælges.
“jeg tænkte, at det kan sgu ikke være så svært at lave en hvid skjorte. Men det er virkelig svært,” siger Joachim Latocha og fortsætter:
“Det er ikke rocket science at sy en skjorte, det svære er materialer og det at sy 10.000 af slagsen der er ens og af god kvalitet. En hvid skjorte afslører alle fejlene.”
Med hårdt arbejde, gåpåmod og kontinuerlig produktudvikling lykkedes det at skabe en skjorte, som levede op til Joachims strenge krav, og den blev lynhurtigt en succes blandt familie, venner og kolleger.
“Her lærte jeg en del om forretningen. Lageret slap hurtigt op, og det var super frustrerende. Jeg lærte at få styr på supply chain, og jeg fandt ud af, at selvom vi kunne lave en god skjorte, så var nøglen til succes at få mere kontrol over hele processen,” forklarer Joachim Latocha.
Og det har han fået. I dag er BARONS kommet til version 3 i udviklingen af deres skjorter, som hele tiden er blevet en smule bedre. Hvor BARONS tidligere købte metervarer fra et italiensk stofhus, har de i dag deres egen metervare, mens de også har fået Etons tidligere produktionschef med på holdet.
“Fuld indsigt, fuld adgang, fuld kontrol. Det giver friheden til at finde den rigtige balance, når man ændrer på parametrene i skjorternes design. Det tager 3 måneder at udvikle en ny stofprøve, og et stykke stof kan væves på 1 million forskellige måder. Ændrer du på bare én parameter i fremstillingen, er der noget andet som ændrer sig, så det gælder om at finde balancen, og her er kontrollen altafgørende,” siger Joachim Latocha.
Det betyder altså, at BARONS kan optimere og ændre selv den mindste detalje i skjorterne. Resultatet er gennemtænkt kvalitet, der er næsten perfekt. Også kun næsten, som Joachim Latocha forklarer:
“Den perfekte skjorte findes ikke. Men du kan komme så tæt på som overhovedet muligt. Derfor udvikler vi hele tiden vores design for lige at blive 2-3% bedre med introduktionen af opdaterede modeller. Som med en iPhone. Vi tilføjer features og gør skjorterne bedre over tid. Det føles altså som den samme skjorte, du altid har kendt, den føles bare bedre.
Men hvad er det så, der gør en skjorte fra BARONS så god?
Det ser vi nærmere på i næste afsnit, og du får lige en video herunder med et tættere kig på deres model kaldet The Founder.
Jagten på perfektion stopper aldrig
Det kan da godt være, at den perfekte skjorte ikke findes. Men BARONS gør i hvert fald hvad de kan for at komme tæt på den hellige gral.
Skjorterne er derfor fremstillet af verdens bedste bomuld med top 3% af US-Pima Extra-Long Staple bomuld, som bliver efterbehandlet med en miljøvenlig 40-trins OEKO-TEX 100 certificeret proces. Det gør, at skjorterne holder i lang tid og desuden er lette at stryge. Nej, der findes ikke strygefri skjorter, men BARONS skjorter er blandt markedets bedste på netop denne parameter.
Og så er der selve vævningen og de små detaljer.
“I stedet for 1,5 meter, væver vi med 1,75 meter, hvorefter garnet påvirkes med bølger. Det giver en helt naturlig stretch, der ikke mister form over tid, som man ser det ved brug af elastan. Vi opnår altså 10% fleksibilitet med 100% bomuld,” forklarer Joachim Latocha og går videre:
“Noget af det, som desuden adskiller vores skjorter er de små valg. For eksempel den måde knappen er lavet på. Helt banalt. Tynde knapper er nemmere at knappe, og udformningen gør dem nemmere at knappe. Sådan en lille ting, hvis den ikke spiller, er det pisseirriterende for kunden. Så er der kraven. Den er opbygget på en helt særligt måde med flere forskellige lag. Det giver en mere holdbar krave, som er pænere over tid.”
Det er alle disse ingredienser, som i fællesskab udgør fundamentet for det hurtigst voksende skjortemærke i Danmark, og Joachim Latocha er allerede ved at udvikle næste generation af BARONS-skjorter.
“Version 4 kommer til at bestå af en ny gruppe iterationer på garntyperne og tætheden i vævningen. Den naturlige videreudvikling giver en skjorte, der er lige lidt bedre end den forrige, og vi kommer også til at have mere fokus på bæredygtighed,” siger Joachim Latocha.
Og selvom skjorterne bliver bedre, er selve designet stadig klassisk. BARONS har kun 4 forskellige modeller i sortimentet, som aldrig bliver umoderne eller er out-of-stock. Mode koster nemlig mere. Det samme gør fordyrrende mellemled, men BARONS sælger direkte til slutforbrugeren.
Det er da et koncept, som alle forretningsfolk kan forstå.