Af Peter Frøkjær / Mandesager

“RECover, RECycle, REClaim”. Det er filosofien hos danske REC Watches, der tager materialer fra klassiske biler og fly og omdanner dem til fede ure med et design, der hylder originalerne.

Det er gennemført og unikt, og efter to års hårdt arbejde er de nu klar med to nye ure, som tager deres afsæt i to ikoniske Ford Mustangs designet af selveste Carroll Shelby. Det drejer sig om “Little Red” og “Green Hornet”.

Dem kigger vi nærmere på her i artiklen, og du kan drøne direkte til REC Watches for at bestille dit eget eksemplar af kørende kunst til armen. Det gør du LIGE HER.

Nå, men først en video af de skarpe ure.

Little Red – en hyldest til sejren på Le Mans i 1966

I 1968 fremviste en stolt Carroll Shelby prototypen Mustang GT500 EXP, der var udstyret med en big block motor magen til den, der året forinden havde sikret Ford en historisk 1, 2, 3 sejr på Le Mans.

For lige at prikke lidt ekstra til Ferraris ydmygelse i Le Mans malede han motoren i en spraglet rød farve, og her kommer øgenavnet “Little Red” selvfølgelig fra.

Bilsamlere verden over var sikre på, at bilen forsvandt tilbage i 1968, men 50 år senere dukkede den pludselig op i ingenmandsland i det nordlige Texas. Herefter begyndte restaureringen, og det lykkedes REC Watches at få fat i overskydende metal fra processen.

Det er netop dette metal, som er brugt til urskiven i det nye ur P-51 Little Red.

REC Watches nye ure er lavet af to Carroll Shelby Ford Mustangs

Det betyder altså, at der sidder et vaskeægte stykke af bilhistorien centralt placeret i uret.

REC Watches har brugt deres P-51 model med en formindsket urkasse på 42 millimeter – den plejer at være 44 millimeter – som fundament for uret, og her har de så tilføjet designelementer med referencer til den originale bil. De inkluderer en læderrem med de samme riller som de originale sæder, den originale røde farve, det klassiske instrumentpanel og for- og baglygterne.

Det er små detaljer, men resultatet er kræs for kendere.

Så er der selvfølgelig også et schweizisk automatisk urværk med en gangreserve på 42 timer, safirglas og det faktum, at der kun bliver lavet 318 eksemplarer til at skrue helt op for blærerøvsværdien.

REC Watches nye ure er lavet af to Carroll Shelby Ford Mustangs

Green Hornet – en af efterkrigstidens mest eftertragtede biler

Ligesom Little Red var Green Hornet også en prototype fra Ford. Her eksperimenterede Carroll Shelby så med en mere kraftfuld motor, spoiler og større indsugning, mens han også rodede rundt med elektronisk indsprøjtning, som på dette tidspunkt var ekstremt nyskabende.

Bilen blev efterfølgende købt af en chef hos Ford, der brugte den til hverdagskørsel i flere år, før han gav den videre til sin søn. I 2018 blev den købt af en samler, som satte den i perfekt stand. Det er resterne af metallet fra denne restauration, som REC Watches har brugt til urskiven i deres unikke P-51 Green Hornet.

REC Watches nye ure er lavet af to Carroll Shelby Ford Mustangs

Der bliver kun lavet 282 eksemplarer af uret, som selvfølgelig er udstyret med den grønne farve og adskillige designreferencer til den originale bil med det diamantformede frontgitter, instrumentbræt og fælge.

Det er egentlig lækkert nok i sig selv, og når man så binder det sammen med donorbilens unikke udseende og historie, bliver det bare endnu sejere.

Og selve kvaliteten spiller med et schweizisk automatisk urværk i den 42 millimeter store urkasse af rustfrit stål med safirglas og en vandtæthed ned til 50 meter under havets overflade.

Både P-51 Green Hornet og P-51 Little Red er klar til bestilling hos REC Watches LIGE HER.

REC Watches nye ure er lavet af to Carroll Shelby Ford Mustangs

Se andre seje sager om: , ,