Denne artikel indeholder sponsorerede links fra Læsk
Hører du til dem, der vrænger lidt på næsen, når de bliver tvunget til at drikke en kop te? Og foretrækker du klart kaffen eller øllen i stedet? Så er du ikke den eneste. Men måske du burde overveje at give den britiske nationaldrik endnu en chance – der er nemlig mange fordele ved at indtage te.
Te gør dig stærkere
Te er ikke just kendt for at være en mande-drik, og tankerne bliver hurtigt ledt hen mod enten snobbede overklasse-briter eller sundheds-entusiaster. Men der er meget mere i teen, end hvad den umiddelbart lader til, for kort og godt gør den underværker for din krop.
Vil du gerne have en sund og stærk krop, kommer det sjældent af sig selv. Du kender selvfølgelig alle de gængse kost- og motionsråd, og måske besøger du også fitnesscenteret en gang imellem for at opbygge muskelmasse og bevare det gode udseende. Men af og til bør du skele i andre retninger – for eksempel hvad du indtager af flydende substanser.
Den vigtigste væske, du kan drikke, er selvfølgelig vand, som er livgivende for din krop. Den indeholder ingen kalorier og hjælper med en masse processer i kroppen. Men vand smager ikke af noget, og det kan godt blive lidt kedeligt i længden. Sodavand er læskende og smager dejligt, men der er masser af sukker i – det samme gælder for alkohol og juice, der ikke er sundt for kroppen. Det efterlader ikke mange muligheder for sunde drikke – eller hvad?
Prøv kombucha-te
Omkring 80 procent af danskerne drikker kaffe regelmæssigt, og hvis du hører til blandt kaffedrikkerne, kan du faktisk nyde godt af en masse gode stoffer i kaffen – bare du ikke drikker for meget af den. I så fald kan det give dig uro i kroppen, og så gør koffeinen, at du kan få besvær med at sove.
Tilbage er der teen, der på nogle fronter er en hyggedrik ligesom kaffen. Der er forskellige former for te, og det inkluderer for eksempel hvid, grøn og sort te. Og så findes der varianten, der kaldes kombucha. Du kan brygge te på rigtig mange måder, men fælles er, at te indeholder sunde urter, der tilfører din krop gode næringsstoffer.
Hvis du gerne vil have din te så sund som muligt, så bør du købe kombucha. Her er tale om en gæret grøn eller sort te med et større indhold af de sunde bakterier. De giver din krop de bedste arbejdsbetingelser, så kroppen fungerer som smurt – og så har du tid til alt det andet sjove.
Hvad er kombucha – i korte træk
– Sort eller grøn te
– Gæret te
– Te med flere sunde bakterier