Er du helt sikker på, hvad du kan opbevare i køleskabet – og hvad du ikke kan? Hvad man placerer i- og udenfor køleskabet er typisk en vanesag, og ofte stopper man ikke op og tænker over hvorfor de forskellige madvarer ender, hvor de gør. I denne artikel bliver du guidet gennem forskellige typer af mad, samt hvordan du opbevarer dem på den mest hensigtsmæssige måde.

Citroner må ikke opbevares ved siden af mælk

Du bør så vidt muligt undgå at opbevare citroner eller andre madvarer med markant lugt i nærheden af mælken. Mejeriprodukter og æg tager let smag fra andre madvarer, og derfor kan aromaen fra en citron let komme til at sprede sig på en uhensigtsmæssig måde. Du bør generelt undgå at opbevare citroner og andre citrusfrugter i køleskabet, da frugtkødet hurtigt tager skade af kulde. Hvis du alligevel ønsker at opbevare dine citrusfrugter i køleskabet, kan du overveje at placere dem på det varmeste sted i køleskabet.

Tomater bør ikke opbevares i køleskabet

Hvis du ønsker, at tomaterne skal beholde sin aroma, kan du med fordel opbevare dem udenfor køleskabet. Tomaters modningsproces stoppes nemlig, når de bliver lagt i køleskabet, hvilket kan forringe smagen af tomaterne.

Undgå at opbevare agurker på køl

Du lægger formentlig dine agurker i køleskabet på nuværende tidspunkt. Dette hæmmer dog smagen i agurken, og du risikerer, at der udvikler sig bløde områder yderst mod agurkens skræl.

Kager og brød

Du bør altid undgå at opbevare kager og brød i køleskabet, da de hurtigt vil tørre ud. Det anbefales i stedet at placere kager og brød i en pose med klemme omkring – eller i en lufttæt boks for at bevare friskhed og holdbarhed. Det er kun, hvis du har lavet en flødeskumskage, at du skal sætte denne i køleskabet.