Nu kan du endelig få den længe ventede “Rare by Nature”-kollektionen, der består af otte skotske single malt whiskyer fra nogle af landets mest berømte destillerier. Samlingen lanceres i et samlet visuelt tema, der dog understreger det karakteristiske ved hvert destilleri. Og flaskerne gemmer på helt specielle modningsteknikker, sjældne finishes og uventede smagsprofiler.

Du finder både eksempler fra de kendte og hæderskronede destillerier til de mere ukendte og niche-baserede. Enkelte destillerier er endda lukkede den dag i dag. Fælles for alle flaskerne er, at de er ekstremt sjældne og eksklusive.

Skotlands mest berømte whisky-destillerier lancerer specialkollektion med 8 eksklusive flasker

Selve samlingen blev lanceret 16. oktober på Somerset House i London, og her blev de fremmødte gæster guidet gennem en sensorisk rejse, der tog dem fra storbyens larm og jag ud i den vilde skotske natur, som har inspireret til dette års tema: “Rare by Nature”.

”Whisky-elskere over hele verden kommer til at glæde sig over den her nye kollektion. Både de specielt udvalgte destillerier og de smukke flasker fortæller en stærk historie om, hvor ekstraordinært et sted Skotland er, ligesom de fortæller om de dedikerede mennesker, der har været med til at forme de her vidunderlige whiskyer. Flaskerne giver fans en mulighed for at samle og ikke mindst udforske nogle af det mest sjældne whiskyer, vi har på lager,” fortæller Ewan Gunn, der er Diageo Global Whisky Master.

Skotlands mest berømte whisky-destillerier lancerer specialkollektion med 8 eksklusive flasker

Hver flaske er designet, så den hylder og fejrer de specielle og varierede omgivelser, man finder omkring hvert destilleri. Målet er, at det gerne skulle give whisky-entusiaster mulighed for at forstå hvert destilleris unikke historie endnu bedre.

Samlingen indeholder whiskyer fra Speyside-destillerier som Mortlach, Cardhu, Cragganmore og Pittyvaich og fra Highland-destillerierne i Dalwhinnie og The Singleton og Glen Ord. Og så finder man også et udvalg af de bedste destillerier fra Skotlands vestkyst og øer så som Islay, Lagavulin og Isle of Skye, hvor Talisker kommer fra.

Samlingen vil være tilgængelig i begrænsede mængder og kan fås i velassorterede vin- og spiritusbutikker i efteråret.

Skotlands mest berømte whisky-destillerier lancerer specialkollektion med 8 eksklusive flasker

Kollektionen indeholder:

CRAGGANMORE 12 YEAR OLD

Et usædvanligt røgfyldt udtryk af en Speyside- klassiker, der aldrig har været frigivet før. Modnet i amerikanske egetræfade. Den vejledende udsalgspris er 736 kroner.

DALWHINNIE 30 YEAR OLD

Ekstra moden og blid Highland-malt med en rig smag fra over 30 års modning. Den vejledende udsalgspris er 4.326 kroner.

TALISKER 15 YEAR OLD

Robust og røgfyldt med maritime toner. Den første udgivelse nogensinde af en Talisker med 15 år på bagen. Den er udelukkende modnet i frisk, forkullet amerikansk egetræ. Den vejledende udsalgspris er 948 kroner.

SINGLETON 18 YEAR OLD

Livlig, rig på frugt og krydret eg. Modnet i frisk forkullet amerikansk eg. Den vejledende udsalgspris er 1.123 kroner.

PITTYVAICH 19 YEAR OLD

Et spøgelse fra 1989. Dobbeltmodnet i Pedro Ximenez & Oloroso sherryfade. Den vejledende udsalgspris er 2.953 kroner.

MORTLACH 26 YEAR OLD

Rig og dristig modnet i Pedro Ximenez & Oloroso sherryfade. Den vejledende udsalgspris er 12.980 kroner.

LAGAVULIN 12 YEAR OLD

Kraftig og ”tørved”. Det her er Kongen af Islay, som er modnet på amerikanske egetræfade. Den vejledende udsalgspris er 948 kroner.

CARDHU 14 YEAR OLD

Glat og generøs. Et lille batch, der er dobbelt- modnet i to år i Amontillado sherry-fade. Den vejledende udsalgspris er 1.032 kroner.

Se andre seje sager om: