64.565653°N, 20.024822°W. Ja, for menigmand ligner det måske volapyk, men for de indviede er det et skattekort. I dette tilfælde er skatten virkelig god vodka.
Det islandske destilleri Reyka Vodka vil nemlig åbne verdens første bar på en gletsjer. Nærmere bestemt er det gletsjeren Langjökull, der er den andenstørste på Island, som er lokationen, og den ligger så afsides, at det giver bedst mening at finde frem til den ved hjælp af GPS-koordinater.
Så er spørgsmålet bare, om du overhovedet er inviteret, for det kræver, at Reyka Vodka godkender din ansøgning. Slipper du til gengæld igennem nåleøjet, venter der et fedt eventyr med masser af herlig vodka. Skål.
Se andre seje sager om: Vodka