Af Peter Frøkjær / Mandesager.dk
Når A.H. Riise præsenterer nye flasker, er der mange trofaste fans verden over, som gør smagsløgene klar på nye eventyr, for de mestrer virkelig kunsten at kombinere fremragende spiritus med deres unikke historie.
Og nu er de på færde igen med den nye A.H. Riise Black Coral.
Den kommer officielt på markedet d. 4. oktober, men er allerede klar til forudbestilling hos flere danske forhandlere, som du finder LIGE HER. Så kan du faktisk få Black Coral leveret direkte til dit dørtrin på selve lanceringsdagen.
Her i artiklen kigger jeg nærmere på Black Coral, som er startskuddet til en helt ny kollektion fra A.H. Riise.
En unik oplevelse i begrænset oplag
Der er altid rift om flaskerne, når A.H. Riise kommer med limiterede udgaver, og de har det med at blive revet væk.
Det gælder også for Black Coral, for den er begrænset til 5.990 flasker fordelt på 8 batches til hele Europa. A.H. Riise fordeler mængden af Black Coral til 30 forskellige Europæiske lande, og her er det fedt, at Danmark er et af de lande, som har fået tildelt flest flasker.
Men du skal alligevel skynde dig at bestille, for indtil videre har de Danske rom-aficionados forudbestilt lidt mere 1.000 flasker Black Coral, så markedet bliver hurtigt tørlagt.
Hver flaske er markeret med et nummer, og det betyder, at du kan få fingrene i dit eget unikke eksemplar af samlerobjektet. Så bestemmer du selvfølgelig selv, om indholdet skal drikkes eller gemmes – men det er jo oplagt at snuppe to flasker, så du kan gøre begge dele.
Og du får virkelig luksus med Black Coral, som er startskuddet på en helt ny kollektion fra A.H. Riise kaldet The Black Gem Collection. Den består af tre flasker, så du udover Black Coral kan se frem til Black Larimar og Black Spinel til at fuldende trilogien.
The Black Gem Collection er inspireret af de sjældne, sorte ædelstene, som gemmer sig dybt i undergrunden og vandet i Vestindien – hvor selve essensen af rom først blev vækket til live.
I tilfældet med Black Coral, er der tale om en sjælden type koral, som findes dybt nede i vandet omkring De Vestindiske Øer og Mellemamerika. Den er et produkt af det frugtbare miljø, som også giver næring og mineraler til de sukkerrør, der bruges i The Black Gem Collection.
Det hele hænger altså sammen, og den sorte flaske ser bare hamrende skarp ud.
Og så er der indholdet, hvor A.H. Riises master destiller følger i Albert Heinrich Riises fodspor i jagten på at skabe en serie af ekstraordinære blends baseret på de fineste fade. Hvert fad er derfor håndplukket, nøje vurderet og blended for at skabe noget helt exceptionelt.
Resultatet er en samling af fremragende luksus blends, tappet i et begrænset antal sorte flasker.
Det er unikt, og det kan aldrig genskabes.
Til gengæld kan du se mere om Black Coral hos A.H. Riise LIGE HER.
A.H. Riise Black Coral smagsnoter
Der er et helt hav af sanseoplevelser gemt i en flaske A.H. Riise Black Coral, og her får du det samlede overblik over smagsnoterne:
Duft
Subtil, men tiltalende duft af tørrede frugter, høje estere efterfulgt af frisk hø.
Smag
Blød umami fra eg omslutter en følelse af ristede hasselnødder, tørrede stenfrugter og en meget let hint af tobak.
Eftersmag
Lang vedvarende smag af eg og milde tanniner. Tørret frugtskal og flygtige krydderier.
Farve
Lys, poleret gennemsigtig rav.