Når du kværner chips og skyller dem ned med en øl, tænker du måske ikke så meget over kvaliteten af de knasende stykker. Men hvis du til gengæld går meget op i sådan noget, er de her chips fra det svenske mikrobryggeri S:t Eriks lige noget til dine smagsløg, for med en kilopris på 75.000 kroner, er det verdens dyreste af slagsen. Det er faktisk næsten lige så dyrt som Beluga Kaviar.
Ingredienserne er da også fra øverste skuffe, for du finder for eksempel nordiske råvarer som trøffeltang fra Færøerne, Ridderhat-svampe, India Pale Ale-urt, krondild og kartofler fra Ammarnäs i det nordlige Sverige, mens æsken med fem styks er udstyret med enkelte rum til hver chip. Yessir, det er snacks til en rigtig verdensmand.