Hvis du har benzin i blodet og du desuden ynder at tilsætte koffein til dit korpus, er det her en fremragende nyhed, for Porsche og La Marzocco har lavet en lækker kaffemaskine.
Eller, kaffemaskinen er ikke helt ny, for det er La Marzoccos eksisterende model Linea Mini, som har fået en Porsche-makeover, men resultatet er intet mindre end genialt. Den står jo knivskarpt med den grå overflade, som er prydet med Porsche-logoer og de klassiske Martini-striber.
Det er så heller ikke helt billigt, for standard-versionen koster 26.000 kroner, og du skal af med 47.000 kroner for at krydre din kaffe med et skud Porsche Martini Racing, men god stil koster som regel også ekstra. Og hvis du vil gå all in, kan du snuppe den tilhørende Porsche-kaffekværn til bønnerne for lidt over 12.000 kroner.
Det er da sådan noget kaffe-blær, som fuldender de fleste hjem.
Se andre seje sager om: Kaffemaskiner, Porsche