Denne artikel er lavet i samarbejde med De'Longhi, som har stillet en Magnifica Plus til rådighed.

Af Peter Frøkjær / Mandesager.dk

Jeg drikker meget kaffe. Måske ryger der også lidt for meget kaffe indenbords, men det smager bare pokkers godt, og så er det altså rart med en lille opkvikker, når man bruger så mange timer foran skærmen med at skrive om seje sager.

Og en af de seje sager, der så samtidig leverer fremragende kaffe, kan du læse mere om her i artiklen.

Jeg har nemlig fået en De'Longhi Magnifica Plus, og det er min nye bedste ven, for den fuldautomatiske kaffemaskine klarer hele den komplicerede proces med at forkæle bønnerne til fantastisk kaffe. Jeg skal bare vælge kaffevarianten på skærmen, så klarer den resten.

Lad os lige starte med en video, der skærer ind til benet af den smarte kaffemaskine.

Let opsætning og betjening

Jeg har prøvet et hav af forskellige metoder til kaffebrygning, og jeg skal helt ærligt indrømme, at jeg heller ikke går af vejen for en instant-kaffe i ny og næ. Der findes faktisk flere instant-varianter, som er ganske gode.

Jeg har også været ovre i den helt anden grøft, hvor jeg selv kværner, doserer og tamper mig gennem hele processen fra start til slut. Her bliver det pludselig kaffe-kunst, men det er også pænt besværligt, og det kan være ret uoverskueligt og tidskrævende at finde frem til en kop kaffe, der kilder de rigtige steder.

Men ved du hvad, en De'Longhi Magnifica Plus klarer den indviklede proces helt af sig selv, og resultatet er barista-kaffe på ingen tid.

Det hele starter med selve opsætningen, for jeg har bare taget den ud af kassen og forbundet den til stikkontakten, hvorefter der lige skal bønner i beholderen på toppen og vand i tanken på siden, og så er der en hurtig guide på skærmen, hvor du for eksempel indtaster dit vands hårdhed. Det kan du måle med den medfølgende pH-strip.

Så er du simpelthen klar til at udfolde kaffe-kreativiteten.

Der er 15 forskellige kaffedrikke at vælge imellem på den 3,5 tommer store touchskærm, og her er min favorit helt klart en dobbelt espresso. Det er muligt at ændre størrelse og styrke, og her passer en Large perfekt til mine små glaskoppe. Det er fedt, at mine præferencer er gemt i systemet, så jeg bare skal trykke på 2x Espresso for at få min egen personlige kop kaffe.

I forhold til styrken har jeg hurtigt opdaget, at det kommer meget an på bønnerne, men så er det heldigvis let at skifte. Selvom det har vist sig, at styrke 4 er min favorit med de fleste bønner.

Det er luksus, og jeg er virkelig imponeret over den ekstremt høje kvalitet fra De'Longhi Magnifica Plus, som samtidig er lynhurtig.

Så er det bare et kæmpe plus, at den er let at holde ren og pæn i hverdagen, for i forhold til, hvad jeg ellers har prøvet af kaffe- og espressomaskiner, er der altså minimal vedligeholdelse. Drypbakken og kaffegrumsbeholderen skal bare tømmes engang imellem, men det er vist også lige til at overskue.

Det hjælper selvfølgelig også, at jeg ikke bruger mælk i min kaffe, men det klarer den også med teknologien LatteCrema Hot, der laver et fyldigt mælkeskum og selv ordner rengøringen efter brug. Og der er endda også iskaffe, hvis du er til sådan noget.

Det er min bedre halvdel, og her er der en smart løsning til os begge.

De'Longhi Magnifica Plus

Skræddersyet til 4 profiler

Vi er jo alle forskellige, og min kone er slet ikke vild med mine espressoer. De er alt for stærke til hende, og sådan er det jo som regel, når der er flere i husstanden, der skal have deres kaffe. Altså, at vi har vores egne kaffe-præferencer.

Her er løsningen i De'Longhi Magnifica Plus lige så snedig, som den er simpel.

Det er nemlig muligt at lave 4 forskellige brugerprofiler, og jeg har derfor lavet en til mig selv og en til konen. Det vildeste er næsten, at jeg ikke engang havde fortalt hende om det, men hun skiftede hurtigt til sin egen profil ved at trykke på profil-ikonet ved siden af displayet på forsiden.

Så er det altså brugervenligt, når hun selv finder derhen, for uden at sige for meget – eller komme i problemer, hvis hun læser med – så er teknik ikke hendes stærke side.

Men det her kører bare for hende, og som tidligere nævnt, så kan hun godt lide mælk i kaffen. Og det er super nemt at gå til, for maskinen klarer både komælk, soja, mandel og havre, og med den medfølgende mælkekaraffel påfylder du bare mælken, og så skummer den det efter dine ønsker. Du kan selv vælge, om det skal være let, cremet eller tæt.

Det er nok det mest brugervenlige mælkeskum, jeg har prøvet at lave.

Og det er faktisk hele summen af De'Longhi Magnifica Plus. Den er vanvittigt brugervenlig.

Men samtidig er den meget kompleks, og det er virkelig fedt, at den bruger al den erfaring og knowhow, som De'Longhi har opsamlet gennem årene til at få det meste ud af bønnerne uden at forlange input fra dig.

Jo, du skal vælge din kaffevariant, men så klarer den også hele den indviklede proces, så du bare skal nyde resultatet.

Jeg er i hvert fald helt oppe at ringe over den – selvom det ikke ligefrem mindsker mit kaffeforbrug.

De'Longhi Magnifica Plus


Se andre seje sager om: