Af Peter Frøkjær / Mandesager.dk

Her forleden bankede det på døren til redaktionen, og da jeg åbnede, stod der en flot fyr med en flaske alkohol, som han da gerne ville byde redaktionen at smage. Det er jo umuligt at sige nej til, så ind med ham.

Det viste sig, at han hed Jens Lund, og flasken indeholdt hans egen kreation – en kaffelikør med titlen Bad Boy Coffee Liqueur. Og ved du hvad, den smager ganske fremragende, så det vil jeg da lige tippe dig om. Så er det også bare fedt, når en iværksætter mander sig op og kommer forbi for at lade os smage produktet i håb om at få lidt omtale. Det er gå-på-mod, og det støtter vi hellere end gerne.

Bad Boy Coffee Liqueur smager fremragende

29-årige Jens Lund har brugt halvandet år på at finde den rette opskrift til sin kaffelikør. Og den har han ramt meget godt.

Tilbage til sprutten

I modsætning til andre kaffelikører, fremstilles Bad Boy af cold brew kaffe, som giver smagen stor sødme, mindre bitterhed og dyb kompleksitet. Ved at bruge cold brew brygning udnytter man nemlig kaffebønnernes fulde aromatiske potentiale, der giver Bad Boy noter af mørk chokolade, bær og citrusfrugter. Det smager fremragende. Der er desuden stor fokus på kaffen og rene ingredienser. Det betyder ingen aromaer, tilsætningsstoffer og “snydetricks”.

Smagsnuancerne kommer fra behandlingen af brygningen og ristningen. Risteprofilen er udviklet i samarbejde med det danskd risteri Copenhagen Coffee Lab, så kaffen brugt i flasken er helt unik og skræddersyet til formålet. Efter over 80 prototyper og 1,5 års udvikling af produkt og brand, er produktionen nu endelig klar til markedet.

Brug den til…

Bad Boy Coffee Liqueur er genial til klassikere som en white russian og espresso martini, men den anbefales også som avec i et glas med is, der helt optimalt ledsager en fed tiramisu, eller en anden tung dessert. Eller prøv deres signatur drink; en Bad Boy Fizz , der består af Bad Boy, citron, vodka og danskvand. En forfriskende kaffe-lussing til gæsterne, der sætter pris på godt vejr og en opkvikkende stemning.

Bad Boy Coffee Liqueur smager fremragende