Af Peter Frøkjær / Mandesager.dk

Det er vildt, at man kan klemme så mange forskellige smagsindtryk i samme æske, men det er altså lykkedes for A.H. Riise med deres nye 24 Experiences box.

Her får du nemlig en vaskeægte hyldest til den gamle romhistorie med en bogformet æske med 24 flasker prisvindende blends fra A.H. Riise, hvilket jo gør den oplagt som følgesvend gennem December med en sjus om dagen.

Men A.H. Riise 24 Experiences fungerer faktisk fremragende året rundt, og her i artiklen kigger vi nærmere på, hvad der venter af lækkerier.

Først får du en hurtig unboxing-video.

En historisk rejse i A.H. Riises smagsunivers

Lad det være sagt med det samme – det her er søde sager. Sådan er det med A.H. Riise, som har lagt sig op af den søde spanske stil, der virkelig får deres flasker til at stikke ud fra mængden med sin helt egen unikke karakter.

Det har resulteret i en stor og trofast følgerskare, og med 24 Experiences kommer du hele vejen omkring det specielle smagsunivers.

Men lad os lige starte med begyndelsen. Det hele har nemlig sin oprindelse i 1838, da eventyreren Albert Heinrich Riise begyndte sine rejser rundt i verden i jagten på ny viden.

Med base på de Dansk Vestindiske Øer opdagede han dyrearter, planter og urter – og kunsten at fremstille velsmagende spiritus. Nogle af urterne er faktisk stadig den dag i dag med til at definere den udsøgte smag hos A.H. Riise, hvor hver flaske er en hyldest til fortidens bedrifter – og et løfte om nye eventyr.

LÆS MERE OG FIND FORHANDLER HER

A.H. Riise 24 Experiences

En velsmagende historiebog

Jeps, det her er en historiebog, der bestemt ikke er kedelig.

Den bogformede æske indeholder 24 små flasker af nogle af de mest udsøgte og velsmagende blends i den søde spanske rom-stil fra A.H. Riise og Santos Dumont.

Og det er ikke bare indholdet, der er lækkert, for når du åbner bogen, løftes sløret for nogle af de historier, møder og begivenheder, der har bragt mange af de velsmagende dråber til live. Du kommer altså på en historisk rejse i A.H. Riises smagsunivers fra de prisvindende blends baseret på den vestindiske arv og flådetraditioner til moderne fortolkninger, som er skabt for at ære den historiske tradition.

Det er faktisk en ret fantastisk pakke med spiritus og historik, og du kan bruge den bogformede æske til at gå på opdagelse i A.H. Riises univers eller forkæle dig selv i december ved at åbne en ny låge hver dag indtil Juleaften.

Den vejledende udsalgspris er 599 kroner, og du kan finde online forhandlere LIGE HER eller finde forhandlere på A.H. Riises hjemmeside LIGE HER.

A.H. Riise forkæler dine smagsløg med 24 unikke oplevelser