Det er tosset at bunde en flaske Jack Daniel's og tage en tur på kværnen, men til gengæld er de to et fedt design-miks. Det har vi tidligere set med deres Indian Scout Bobber, og nu er de på den igen med den nye Jack Daniel's Indian Challenger Dark Horse, som du får et nærmere kig på i videoen herunder.
Ja, den kan noget.
Det er Klock Werks Kustom Cycles der står bag projektet, og der bliver kun produceret 107 eksemplarer. De er så liret med et væld af whiskey-detaljer, mens der også er opgraderinger på selve motorcyklen. De inkluderer Pathfinder Adaptive LED forlygter, der ved hjælp af 15 LED-pærer giver fuldt udsyn og justerer sig til cyklens hældning, mens der er justerbar affjedring fra Fox og et lydsystem fra Powerband Audio,
Så er der selvfølgelig et godt kraftværk med en 108 kubik luftkølet motor med 122 momentstærke heste.
Ja tak.