Denne artikel er lavet i samarbejde med Huawei, som har stillet et Watch GT2 Pro til rådighed.
Af Peter Frøkjær / Mandesager.dk
Jeg er typen, der gerne skal have fast styring og en gulerod dinglende foran ansigtet, hvis jeg skal motivere mig 100% til at nå mine mål.
Et godt eksempel er, at jeg har en liste med dagens opgaver på arbejdet, og så krydser jeg dem af, når de er klaret. Det motiverer mig og holder samtidig fokus på arbejdsdagen.
Det samme gør sig gældende med min træning og generelle sundhed. Jeg skal gerne vide, at mine anstrengelser har en effekt, og det nye Huawei Watch GT2 Pro en stærk makker at have med på armen.
Her i artiklen kigger jeg på de funktioner, som hjælper dig med at blive sundere.
En genial sundhedstracker
Man snakker jo så meget om fitnesstrackere, men nu er træning jo ikke hele sandheden om ens totale sundhed. Jeg vil derfor tillade mig at kalde Watch GT2 Pro for en sundhedstracker og ikke en fitnesstracker – eller smartwatch for den sags skyld.
Uret er nemlig i stand til at give dig hele oversigtsbilledet over din sundhed, og det er mega fedt.
Du får for eksempel puls-, søvn- og stressmålere til at indfange vigtig viden om din krop, og den telemetri får du serveret på urets lækre 1,39 tommer AMOLED-display, som står knivskarpt og reagerer lynhurtigt på kommandoerne fra dine fingerspidser. Her kan du så nørde endnu mere i Huaweis Sundheds-app, hvor du kan se din udvikling over tid og få et øjebliksbillede lige nu.
Det er let at finde ud af, og især søvnmåleren er ret genial.
Hvorfor? Jamen, fordi søvn er en af de allervigtigste indikatorer for din sundhed. Sover du godt om natten er det et tydeligt tegn på, at du både fysisk og psykisk er i balance.
Her hjælper det smarte vækkeur dig også med at optimere søvnen. Når du sover måler uret, hvor dybt du sover. Der er fire stadier med mild døs, let søvn, den dybeste ro og drømmesøvnen. Her indstiller du alarmen til et specifikt tidspunkt, hvorefter du sætter en smart vækning på mellem 5 minutter og en halv time.
Så sørger uret for at vibrere og vække dig indenfor dette tidsinterval, når du sover lettest. Det gør det meget lettere at komme ud af sengen, og du vil ikke føle dig så søvndrukken, som hvis du var blevet vækket i en dybere søvn.
Også til træningen
Vi kan jo ikke komme udenom, at det er sundt at træne. Det er også hårdt, men Watch GT2 Pro sørger for at få det meste ud af dine svedeture.
Med over 100 forskellige træningstilstande kan uret tracke langt de fleste udendørs- og indendørsaktiviteter. Her kan du så få målt maksimal iltoptagelse, så du kan se din V02 Max og dermed gøre træningen endnu mere effektiv, fordi du optimerer din krops ydelse.
Hvad så med musikken? Her kan du bruge de 4 GB indbygget lagerplads til playlisterne. Det betyder, at du kan lade telefon blive i tasken eller derhjemme. Der er jo ingen grund til at slæbe rundt på mere end højest nødvendigt.
Når man lægger de smarte funktioner til at forbedre sundheden oveni urets øvrige smartwatch features, er resultatet en virkelig habil makker til alle aspekter af et komplet, digitalt liv.
Se andre seje sager om: Fitnesstracker, Huawei