Denne artikel er lavet i samarbejde med HowToCocktail.com
Af Peter Frøkjær / Mandesager.dk
Det er blæret at servere skarpe drinks til gæsterne, og hvis du vil byde dem på noget ekstra skarpt, er HowToCocktail.com klar med en hjælpende hånd. Deres koncept er faktisk lige så genialt, som det du smider i glassene, for de har både opskrifter, ingredienser og simple videoer til at guide dig sikkert gennem det hele.
Deres mantra er, at cocktails er for alle, og det er ret fedt.
Her i artiklen kigger vi nærmere på, hvordan du imponerer vennerne med seje cocktails.
Miks som en mester
Det kan være svært at navigere i junglen af cocktails, men her behøver du ikke en lang bartender-uddannelse for at mikse som en mester.
Tjenesten er startet af Jannick Gram, der har 15 års erfaring udi cocktailens ædle kunst og i dag er en af danmarks mest respekterede bartendere. Via sin virksomhed Copenhagen Cocktail Academy rådgiver han derfor cocktailbarer med alt fra sammensætning af menukortet til indretning i baren, mens han uddanner professionelle bartendere i at blive endnu bedre, og al den viden og erfaring har han nu koncentreret med HowToCocktail.com, så ganske almindelige mennesker kan få glæde af det uden at sprænge banken – eller hovedet med uoverskuelige opskrifter.
Ja, du behøver faktisk ikke engang forlade sofaen for at lære at mikse drinks, for Jannick har samlet en række tutorials, hvor han guider dig gennem seje opskrifter, så du for eksempel kan lave en Smokey Negroni, en Walker Texas Ranger eller en Passionfruit Margarita.
Du finder opskrifterne LIGE HER.
Premium færdiglavede cocktails
Du kan også vælge at lade HowToCocktail.com gøre det beskidte arbejde for dig.
De har nemlig mikset en række færdiglavede cocktails, så du bare skal åbne flasken, hælde op og tilsætte is eller garnish efter behov. Ja, det er virkelig enkelt, men der er alligevel ikke sprunget over, hvor gærdet er lavest.
Sortimentet består af cocktails som en Negroni, en Espresso Martini og den elegante Downtown Abbey, og de er alle baserede på de fineste råvarer med kvalitets-spiritus, så du blandt andet får Belvedere Vodka, Snaps Bornholm og den nye Honey Gin Small Batch til at forkæle smagsløgene.
De færdige cocktails leveres i stilede flasker med 370 milliliter, hvilket er nok til at lave tre drinks, og du kan spare et ekstra dash ved at bestille flere ad gangen.
Se udvalget af færdiglavede cocktails LIGE HER.
Forkælelse til Gin-folket
De senere år er der opstået et gevaldigt hype omkring gin, og hvis du er en af dem der har fået øjnene op for netop denne spiritus, er HowToCocktail.com klar med en rigtig lækkerbisken til at udvide din gin-horisont.
Den hedder Honey Gin Small Batch, og den lanceres senere på sommeren i en limiteret omgang på 300 flasker, som du kan forudbestille allerede nu. Det kan du gøre LIGE HER.
Her får du en atypisk gin, som er redestilleret fra mjød på en Copper Pot, og resultatet er ekstremt meget karakter med noter af nelliker, stjerneanis, kardemomme, korianderfrø og selvfølgelig enebær, mens der under overfladen gemmer sig en smag af honning.
Jeg er selv en whisky-mand, og egentlig er jeg ikke så vild med gin. Men efter at have smagt Honey Gin Small Batch må jeg indrømme, at den er virkelig velsmagende. Den enorme dybde og karakter er netop det jeg søger, og her er whisky leveringsdygtig det meste af tiden. Denne gin har de samme dyder, og det er et spændende bekendtskab. Især hvis du i forvejen er vild med gin.
Den gør det også fremragende i selskab med tonic, og her vil jeg anbefale at snuppe et Honey Gin Tasting Kit fra HowToCocktail.com.
Her får du selvfølgelig en flaske Honey Gin Small Batch, og oveni hatten er der en flaske Ginger Beer og tre forskellige tonics fra det nye tonic-brand Eagle. De har specialiseret sig i at bruge økologiske og naturlige ingredienser med en meget ren smag. Det er præcis sådan noget, du gerne vil benytte som mixer, fordi den rene smag lader spiritus-fundamentet få plads og lov til at skinne igennem.
Det var alt herfra. Så er der vel bare tilbage og ønske en fantastisk sommer med højt humør, gode venner og skarpe cocktails. Skål.
Se andre seje sager om: Cocktails