Hvis damen må stille nips over det hele, må vi vel også. Og så er den her Batmobile den helt rigtige løsning. Swarovski, der er kendt for deres vilde krystal-kreationer, har nemlig bikset en model sammen af den bil, som flagermusen bruger i “Batman” og “Batman Returns”, og den er selvfølgelig lavet af krystal, som er malet helt sort.
Så kan det da godt være, at den koster hele 4.000 kroner og kun fylder 3,4 x 14,9 x 6 centimeter, men til gengæld er den fed at have stående, og signalværdien er ikke til at tage fejl af.