Af Peter Frøkjær / Mandesager.dk

Da Tim Leatherman opfandt multiværktøjet i sin garage tilbage i 1983 havde han sikkert kun drømt om, hvor stor en succes det ville blive. I dag kender alle Leatherman, og jeg har selv ejet flere udgaver af multiværktøjet, som virkelig er en værdifuld makker at have med i lommen.

Nu er Leatherman så klar med den nye FREE-kollektion, som står på skuldrene af den høje kvalitet med snedige funktioner – og endda introducerer et revolutionerende magnetisk design.

Her i artiklen kigger vi nærmere på det nye værktøj, og lad os lige starte med en video, der skærer ind til benet af den nye teknologi.

Magneter gør arbejdet lettere

Når du klemmer så mange funktioner ind på så lidt plads, giver det selvfølgelig en logistisk udfordring med at betjene værktøjet.

Jeg har selv døjet lidt med, at man lige skal åbne og lukke i den rigtige rækkefølge, mens der da også er knækket nogle negle i processen. Men hey, sådan er det jo.

Eller er det?

Leathermans ingeniører har brugt deres omfattende erfaring fra de seneste 37 år med at producere stærkt værktøj, og den nye FREE-kollektion er deres mest omfattende produktlancering indtil videre. Du får selvfølgelig det lette, snedige og ekstremt holdbare værktøj med 25 års garanti, som Leatherman altid har leveret, men det nye magnetiske system forbedrer hele funktionaliteten.

Leathermans nye multiværktøj er deres mest avancerede nogensinde

De indbyggede magneter gør det nemlig langt lettere at åbne, lukke og betjene værktøjerne, mens det desuden også forbedrer holdbarheden ved at reducere slitagen på de enkelte redskaber.

I praksis mærker du opgraderingen ved en flydende betjening uden behov for at volde værktøjerne på plads ved at grave en negl ind i stålet. Når du skal bruge et specifikt værktøj, er det let at komme til, og du kan desuden nøjes med at bruge en enkelt hånd, hvilket jo er meget praktisk i et hav af situationer.

Og når du hører et klik, er det valgte værktøj låst fast og klar til brug. Det er lige præcis sådan en funktionalitet, der ikke lægger begrænsninger på de opgaver, du skal have løst.

Leathermans nye multiværktøj er deres mest avancerede nogensinde

Det rette værktøj til den rette opgave

Den nye Leatherman FREE-kollektion består af seks stykker værktøj.

Du kan vælge mellem de to multiværktøjer FREE P4 og FREE P2, der er læsset med funktioner. Her får du alt fra en spidstang til en dåseåbner, og med hele 21 forskellige redskaber, er du mere end godt dækket ind til at klare de fleste opgaver. Det er faktisk de samme funktioner, du finder i de klassiske Leatherman multiværktøjer, men her får du så lige den magnetiske lækkerhed oveni hatten.

Så er der også de to lommeværktøjer FREE T4 og FREE T2. De er lidt mindre end storebrødrene i P-serien og indeholder henholdsvis 10 og 8 funktioner, men det mere kompakte design gør dem lettere at have med på farten. Det vigtigste værktøj er jo det, du har på dig.

Til sidst er der FREE K2 og FREE K4. Multifunktionsknivene er lommeknive med ekstra funktioner, hvor det primære redskab er et 8,4 centimeter blad af kvalitets 420 stål, og det er egentlig et skarpt værktøj i sig selv. Her får du så lige 8 yderligere funktioner med skruetrækkere og en saks som gardering.

Den nye FREE-kollektion finder du hos Leatherman LIGE HER.

Leathermans nye multiværktøj er deres mest avancerede nogensinde


Se andre seje sager om: , ,