Wow, den her kan eddersparkeme afbrænde terrassen for ukrudt mellem fliserne i en fart.
Så kan det selvfølgelig godt være, at du brænder hytten ned i processen, men derfor er det nu alligevel svært ikke at blive imponeret over den frygtindgydende flamme der kommer ud af den her X15 Flamethrower, som du kan se for fuld udblæsning i videoen herunder. Ja, det er lige noget for en redneck, og ham her gutten er helt tosset med frihed og sin nye flammekaster. Og sin kone, selvfølgelig.
Flammekasteren bruger en opløsning med 90% diesel og 10% benzin, og på fuld kraft bruger den 11 liter af brændstoffet i minuttet, så det er en dyr fornøjelse at trykke speederen i bund, og så er der selvfølgelig det lovmæssige aspekt i at rende rundt med flere meter lange stikflammer.
Men det ændrer altså ikke ved, at den findes, og den er både skræmmende og imponerende på samme tid.