Når det kommer til træning, er det meget godt at finde noget vildskab frem, og Primal Bells går lige på og hårdt.

De pumpede kettlebells ligner aber, og du kan vælge mellem en chimpanse på 16,4 kg., en orangutang på 24,5 kg. eller en ordentlig krabat af en gorilla på 32,7 kg. ren ondskab. Det er perfekt til din indre primat.

Så har du seje vægte til hjemme-pumperiet, og kettlebells giver jo en mere komplet træning end de låste maskiner i centeret. Som jo alligevel er lukkede lige for tiden.