Træning er hårdt, og det er også meningen, men derfor kan det jo sagtens være sjovt. Det mener gutterne hos tyske HYVE Design også, og derfor roder de med at kombinere software med hardware, hvor du hopper op på den bevægelige rig og tilsætter et skud Virtual Reality, så du kan flyve rundt og få aktiveret kroppen i den kunstige verden. Det er da sjovere end så meget andet træning. Icaros er indtil videre kun et koncept, men det er godt tænkt, og der er masser af potentiale, for du kan faktisk lave både squats og arbejde med vægte, mens du flyver afsted som Superman, så du får aktiveret hele kroppen. Du bliver selvfølgelig ikke lige så stærk som Superman, men det går nok. I videoen ovenover kan du se Gizmodo Tyskland teste Icaros og give et par tanker med på rejsen, så hvis du kan tysk, er det god info om konceptet. Ellers er det bare en god mulighed for at se riggen i aktion.


Se andre seje sager om: