Det er altså svært ikke at svede her i den stegende sommervarme, men nogle mennesker sveder bare mere end andre, og her er der hjælp at hente, for Tanita ES-100 er en gadget, der afslører, hvis du lugter af sved. Jaja, du kunne da også bare hæve armen og tage en sniffer til armhulen, men alt bliver bedre med gadgets. Tanita ES-100 er selvfølgelig udviklet i Japan – de er bare mestrene af skøre gadgets – og den bruger samme teknologi som alkometre til at opfange de kemikalier, der er årsagen til svedlugt, hvorefter du kan aflæse en værdi fra 1 til 10. Når den er oppe at ringe på 10, er den helt galt med hørmen. Hvis du giver den her i gave til din kammerat, er det vist ikke muligt at give et større vift med en vognstang.

Tanita ES-100

Se andre seje sager om: