Det er jo muligt at tøjle naturens kræfter og få strøm ud af elementerne, og det her er et ret genialt værktøj, for Shine er en snedig vindturbine.
Den er udviklet af det amerikanske firma Aurea Technologies, som netop har frigivet version 2.0 af den bærbar vindmølle med indbygget powerbank.
Den nye version af Shine leveres med en sammenklappelig mast på omkring en meter, der fastgøres til jorden med tilhørende reb, og hele pakken med vindmølle og mast vejer cirka 1,5 kilo, mens den er i stand til at fungere i vindstyrker på mellem 3,5 og 12,5 meter i sekundet. På maks kan vindmøllen generere 50W, hvilket er nok til at oplade en bærbar computer på omkring to timer. I lettere brise genereres mindre end 5W, hvilket kan være nok til at oplade en mobiltelefon på cirka 11 timer.
Så er der også et tilhørende batteri, der fungerer som en powerbank på 12.000mAh, og der er selvfølgelig en app, hvor du kan tjekke information om opladning, vindstyrke og andre nyttige sager.
Shine 2.0 kan forudbestilles via en crowdfunding-kampagne på Kickstarter, og levering starter i maj 2025.