Det kan godt være, at du straffer løjperne med genialiteter på skiferien, men dine røverhistorier til gutterne over en ordentlig omgang glühwein til afterski får bare noget mere troværdighed, når du kan bakke det op med en video. Ellers er det jo lige præcis bare røverhistorier. Og det kan du med de her skibriller, for Liquid Image Model 350 OPS har et indbygget kamera, der skyder video i 1080p med 30 fps og 720p med 60 fps, som du kan gemme på et MicroSD-kort, og du kan desuden knipse stillbilleder i 3 megapixel, hvis det skulle blive nødvendigt. Så er der i hvert fald masser af dokumentation, og du slipper for at rende rundt med et actionkamera, der bare giver ekstra grej at holde styr på. Skibrillerne har du jo i forvejen.
Hvis du for eksempel ynder at hoppe en tur i vandet her om vinteren, er det jo nok meget rart med lidt varme – både før og efter. Her er …
Læs mereDer er masser af sager udover elbiler hos Tesla, for de har tidligere lanceret outrerede sager som en Mezcal, et par shorts, et surfboard og såmænd også en flammekaster. Nu …
Læs mere