Du bliver ikke lige så god som Lionel Messi ved at spille i et par støvler med hans navn på, men det kan jo være, at lidt af magien smitter af. Adidas F50 AdiZero Messi er lavet i samarbejde med den argentinske whizz-kid, så du får en let støvle på 156 gram, der er lavet til hurtig acceleration og snævre driblinger. Ifølge Adidas selv, skyldes den vilde farve, at Messi oplyser enhver bane, han betræder, men så er vi vist ude i noget PR-vrøvl. Det eneste du behøver at vide er, at støvlen er Messi-approved, og du kan forudbestille den til levering i august.