Af Peter Frøkjær / Mandesager.dk
Ved du hvad, jeg synes, det er omtrent lige så opløftende at støvsuge, som det er at se en høring i Folketinget. Men alt bliver bedre med de rigtige gadgets, og derfor blev jeg også glad, da Electrolux bad mig om at teste deres tre nye støvsugere. Og endnu gladere, da jeg fandt ud af, at en af dem var en robotstøvsuger.
Nu har jeg givet dem alle en tur i den beskidte mølle, og herunder følger mine erfaringer. Der er i øvrigt tale om robotstøvsugeren Pure i9, den ledningsfri variant Ergorapido 0g Premium støvsugeren Pure D9.
ELECTROLUX PURE I9
Jeg er en af dem, der straks investerede i en robotstøvsuger, da de først kom frem, men det koster selvfølgelig også top dollar at være first mover, og teknologien var mildest talt ikke færdigudviklet. Mega frustrerende, når den sidder fast i tæpper, ikke kommer ind i hjørner og bare generelt ikke er særligt smart. Sådan er det ikke med Pure i9. Efter at have brugt den i et stykke tid, har jeg faktisk glemt alt om den. Og det er meget positivt i det her tilfælde. Jeg har programmeret den på appen til automatisk at gå i gang, når jeg alligevel er på arbejde, og så gemmer den sig ellers i laderen, så den ikke tiltrækker opmærksomhed.
En af grundene til, at jeg ikke rigtig tænker over støvsugningen længere er, at der altid er rent og ingen helligdage at gå og irritere sig over. Pure i9 kommer helt ind i hjørnerne, den tager også tæpperne og jeg er ikke på noget tidspunkt kommet hjem og fundet den andre steder end på laderen. Det tog bogstaveligt talt 5 minutter at hente appen og sætte det hele op, og så er vi i gang. Jeg tømmer bare støvbeholderen en gang om ugen, og så er der ingen der brokker sig. Det er ret genialt, når man som mig har to små unger på halvandet år og tre år, der efterlader et svineri ud over det sædvanlige ved spisebordet, for så er det lettere at klare, når jeg ikke selv behøver finde støvsugeren frem og rydde op. Det er faktisk alle pengene værd, og virkelig en investering, der gør dit liv lettere. Hvis du leder efter en robotstøvsuger, er Electrolux Pure i9 oplagt.
ERGORAPIDO
Jeg har også givet den ledningsfri Electrolux Ergorapido et par ture i hjemmet. Den placerer sig midt imellem en robotstøvsuger og en almindelig støvsuger, fordi den er pokkers nem at bruge, men lige løber tør for kræfter til de store opgaver. Det gør den oplagt til at klare små tjanser som en væltet potteplante eller en pakke spildte rosiner – begge hyppige biprodukter af to små børn i hjemmet. Jeg fandt faktisk hurtigt ud af, at det bedste ved støvsugeren var den aftagelige håndholdte del, der er lige til at kaste efter de små uheld uden behov for at finde det tunge skyts frem.
Den lille del er faktisk perfekt til hurtigt at klare bilen, for den tager lige det værste, og så slipper du for at rode med besværlige ledninger og store dele. Det er ikke sådan noget der kan fungere som din primære støvsuger, men det er heller ikke meningen, og hvis du i forvejen har en robotstøvsuger til at klare det overordnede arbejde, er Ergorapido en perfekt wingman til resten.
PURE D9
Se andre seje sager om: Electrolux