Det er et af verdens mest legendariske fly, og nu kan du få en vaskeægte Spitfire propel-kuglepen til at føre dig frem som en ægte verdensmand.
Det er heller ikke en billig investering, men sådan er det jo med lækre sager.
Det er Hordern Richmond Aircraft Company, der byggede de originale propeller til jagerflyene, som er begyndt at indsamle og genbruge træet, og resultatet er en skriver af det stærke birketræslaminat kaldet Hydulignum, hvor hvert enkelt eksemplar er udstyret med serienummeret fra det fly, det engang prydede.
Det er sådan et værktøj, du har hele livet og endda kan give videre til kommende generationer i god stil.