Alle mænd ved, at det er grillsæson hele året rundt.

Hvis du ligesom os her på Mandesager elsker at grille, så vil du elske den nye grill fra amerikanske Kalamazoo. Grillfirmaet, der har base i Michigan, er eksperter i grill og udendørskøkkener. Med deres nyeste grill i porteføljen, har de taget alle de bedste elementer og samlet det hele i én grill.

Alt er bare større i USA, og det gælder også den her nye grill, som også fungerer som smoker, for grillen er nemlig inddelt i tre niveauer, og det betyder, at du både kan grille, stege, ryge og flambere dit kød.

Der er virkelig tænkt over alle de vigtige detaljer, som sikrer dig den helt optimale grilloplevelse hver gang. Der er ventilation i top og bund, og et indbygget termometer, så du hele tiden kan holde øje med temperaturen, mens grillens tre niveauer let kan tilgås ved at vippe ristene op og ned.

En grill skal selvfølgelig kunne holde til at stå ude i alt slags vejr. Derfor er den nye grill udarbejdet i laserskåret rustfrist stål, så du trygt kan stille den på terrassen.

Så er du klar til grillaften med gutterne.

Tjek grillen ud i videoen nedenunder.