LEGO har netop lanceret et nyt sæt i deres Art-serie, der genskaber Vincent van Goghs ikoniske solsikke-maleri i klodsform.
Sættet henvender sig til voksne LEGO-entusiaster og kunstelskere, og det består af hele 2.615 klodser og giver dig mulighed for at bygge et detaljeret 3D-billede af Van Goghs mesterværk. Med forskellige nuancer af gult, orange og brunt kan du genskabe de livlige farver og teksturer i de berømte solsikker.
Udover selve blomsterne indeholder sættet også en vase og en stand, der fuldender illusionen af det originale maleri. Og som en ekstra detalje er der endda inkluderet en flise med Van Goghs signatur, så du kan vise dit mesterværk frem med stolthed.
Det er faktisk en ret fed måde at udtrykke sin passion for kunst og design, mens du samtidig får lov til at lege med et af de mest ikoniske legetøjsmærker i verden.
LEGO Vincent van Gogh – Solsikker kan forudbestilles i LEGO-shoppen fra i dag, og leveringen begynder 1. marts.
Se andre seje sager om: LEGO