Så skete det altså endelig, for LEGO og Pokémon er gået sammen og lancerer deres første officielle byggesæt – og du kan allerede forudbestille dem nu.

Til at starte med er der tre forskellige byggesæt, hvor du kan samle fem af de mest ikoniske Pokémon-figurer.

En af dem er selvfølgelig chefen selv i form af Pikachu, der består af hele 2.050 dele, mens du også kan få en ordentlig moppedreng med både Venusaur, Charizard og Blastoise samlet i én pakke – her skal du afsætte godt med tid, for der er 6.838 stykker LEGO.

Det hele bliver sendt ud på Pokémon Day d. 27. februar 2026, men hvis du allerede nu ligger søvnløs over ikke at have dem stående på hylden, er det altså bare ind på LEGO’s webshop, hvor de er klar til forudbestilling.


Se andre seje sager om: