Aaah, så er der nostalgi for alle pengene.

I dag er det nemlig 43 år siden, at Namco lancerede det legendariske spil Pac-Man, og det hylder LEGO med deres nyeste sæt.

Det nye Pac-Man-arkadespil er en del af LEGO’s Icons-serie, som er deres sæt rettet mod voksne, og her skal du samle 2.651 dele til en komplet arkademaskine. Okay, du kan ikke spille Pac-Man – det ville ellers være lækkert – men du kan i stedet simulere en omgang Pac-Man, som jo er det næstbedste.

Og så får du jo bare et pokkers blæret kabinet med en højde på 32 centimeter til at udstille derhjemme.

LEGO Pac-Man-arkadespil lander i LEGO-shoppen d. 4. juni, og i videoen herunder kan du se sættet blive bygget i et voldsomt tempo.


Se andre seje sager om: ,