Af Peter Frøkjær / Mandesager.dk

Når du alligevel har gang i de store LEGO-projekter derhjemme, kan du vel lige så godt gå all in. Og det er lige præcis, hvad du kan med den nye LEGO CAT D11 Bulldozer.

Her får du nemlig en detaljeret udgave af en af verdens største Bulldozere, og når du er færdig med at samle de 3.854 dele, har du en kæmpe krabat på 57 centimeter i længden, 37 centimeter i bredden og 26 centimeter i højden. Ja, den fylder lidt, men til gengæld er det god lir til både LEGO- og CAT-fans, for der er et væld af detaljer, som du kan hygge dig med – som for eksempel fjernstyring.

Det er mega fedt, at du både kan vælge at udstille maskinen derhjemme eller rent faktisk bruge den i hverdagen. Ja, den kan da lige tromle ungernes LEGO-klodser sammen, når det er tid til at rydde op.

KØB LEGO BULLDOZEREN HER

Tag styringen

Det er klart, at en af de største glæder ved LEGO er selve byggeriet. Og med CAT D11 Bulldozeren er der alligevel nogle timers LEGO-zen at hente, når du bygger bæstet. Den er så også godkendt fra 18 år og opad, så du skal holde tungen lige i munden, når modulsektionerne skal samles.

Men der er også masser af sjov at hente efterfølgende. Du kan nemlig styre den fra din mobiltelefon med LEGO CONTROL+ appen, og det giver dig fuld kontrol over hele moletjavsen, når du hæver, sænker og vipper skæret, mens du også kan hæve og sænke ripperen og stigen. Præcis, som hvis du sad i førerhuset på den rigtige entreprenørmaskine.

Her er det så ekstra lækkert, at de store bælter er virkelig realistiske, og de er faktisk nyudviklede til 2021.

Det er faktisk det perfekte LEGO-sæt til at udleve din indre drengedrøm om at få lov til at styre en kæmpe maskine.

KØB LEGO BULLDOZEREN HER

LEGO er klar med en af verdens største bulldozere

Er du på udkig efter mere LEGO?

Det er man vel altid. Her på Mandesager-redaktionen har vi efterhånden bygget en del af de største LEGO-sæt, som pryder kontoret, for man bliver vel aldrig for gammel til LEGO. Vi gør i hvert fald ikke.

Men derfor er der alligevel ingen grund til at betale overpris for dine klodser, så vi vil gerne lige tippe dig om det store udvalg af LEGO hos danske Proshop.

Her finder du et hav af de fedeste sæt til konkurrencedygtige priser, hvor der typisk er 20-30% at spare i forhold til normalprisen, så du ikke behøver vente på diverse tilbudskampagner eller lignende.

Her er det så også ret fedt, at du kan bruge deres gaveguide til at finde de rigtige gaver, mens du også kan udforske sæt i forskellige priskategorier og alderskategorier.

Det spiller bare.

SE PROSHOPS STORE UDVALG AF LEGO HER

LEGO er klar med en af verdens største bulldozere


Se andre seje sager om: