Er du i tvivl om, hvilken type plæneklipper du skal vælge? Græsplæner kræver vedligeholdelse, og dermed udstyr. Inden du køber en plæneklipper, er der flere aspekter, du skal overveje. Tag eksempelvis stilling til dine behov og hvor mange penge du vil bruge.

I artiklen får du råd og vejledning til valg af plæneklipper, så du hurtigt kan komme i gang, inden græsset bliver for højt.

FORDELE VED BENZIN-PLÆNEKLIPPER

Undgå at sidde fast i ledningen

Der findes mange fordele ved at anvende en benzin-plæneklipper. En af dem er den store bevægelsesfrihed, som den giver. På en benzin-plæneklipper er der nemlig ingen ledning, den er derfor oplagt til alle haveejere, og især hvis du har en større græsplæne.

Stor ydeevne

Er din have stor, og rig på græs? Så er den benzindrevne plæneklipper formentlig lige noget for dig. Benzindrevne plæneklippere har en stærk motor, som giver dem en høj ydeevne. Den stærke motor gør dem i stand til at klippe selv højt græs. Har du en mindre græsplæne, kan du formentlig sagtens nøjes med en batteridrevet plæneklipper.

Begrænset støj

Larmer din plæneklipper? Nogle benzin-plæneklippere larmer, hvilket kan være utåleligt at høre på. Ofte skyldes det at plæneklipperen er gammel, og derfor kører dårligere og larmer mere. I de nye benzin-plæneklippere er støjen væsentlig lavere, så du vil uden tvivl kunne høre forskel, hvis du køber en ny plæneklipper.

Er du interesseret i at vide mere om benzin-plæneklippere, kan du læse mere om de forskellige modeller her.

FORDELE VED EL-PLÆNEKLIPPER

Nem at starte

En af de helt store fordele ved el-plæneklippere er, at de er så nemme at starte. Det eneste du skal gøre er at trykke på kør-knappen. Skal du slukke den, trykker du blot på kør-knappen igen, så slipper den. Kan det være nemmere?

Mindre støj

I de fleste tilfælde støjer el-plæneklippere væsentlig mindre end benzin-plæneklippere. Den eneste ”larm” du vil høre, er en spindelyd, når den klipper græsset. Dog kan der godt være forskelle afhængig af, hvilken el-plæneklipper du vælger.

Perfekt til mindre haver

Er din have ikke så stor, kan du snildt vælge en el-plæneklipper, men er der et større græsareal, kan det klart anbefales at købe en benzin-plæneklipper eller havetraktor.