Forfriskende isbade er en naturlig del af hverdagen for flere og flere, og jeg kan da selv skrive under på, at der virkelig er en effekt ved konceptet. Både på krop og sind.
Hvis du også har hang til en kølig dukkert, er der nu en virkelig skarp løsning fra Kohler, for de har slået sig sammen med Dr. Jonathan Leary, som er grundlægger og administrerende direktør for Remedy Place, verdens første Social Wellness Club, for at udvikle en hel række af wellnessprodukter under navnet Kohler x Remedy Place.
Deres første lancering er nemlig et stilet isbad, som bare ser hamrende godt ud.
Og udover designet med mørke træpaneler og indbygget LED-paneler, er det også toptunet til koldtvandsterapi med en ergonomisk siddeposition, UV-filtreret vandsystem og et minimalistisk kontrolpanel til at tage styringen. Det er lækkerier til dit isbad.
Så er det bare ekstra snedigt, at det indbyggede lys kan assistere dig til en omgang breathwork, hvis du er til sådan noget. Men hvis du i forvejen oplever glæden ved isbade, er breatwork højest sandsynligt også noget, du kan drage fordel af.
Du får nok også brug for lidt stressreducerende aktiviteter efter at have hørt prisskiltet for Kohler og Remedy Place isbadet, for det koster lige over 100.000 kroner.
Men hvis det ikke afskrækker dig, kan du se mere LIGE HER.
Se andre seje sager om: Smart Home