Af Peter Frøkjær / Mandesager.dk

Hjemme hos mig kører vaskemaskinen dagligt for at holde trit med familiens evigt voksende indhold i vasketøjskurven. Med en kone og to små børnehave-drenge, er der meget snavs at kæmpe mod. Her er HAIER DUO et genialt værktøj, for det er i al sin simple herlighed en vaskemaskine med to tromler, der giver Happy Hour på vaskeriet. Den klarer dobbelt så meget som en almindelig vaskemaskine, og det er da funktionalitet der er til at forstå.

Her i videoen ser du den i aktion.

Store mængder og snedige funktioner

Der er plads til 8 kilo i den nederste tromle og 4 kilo i den øverste, hvilket altså klarer hele 12 kilo vasketøj på samme tid. Det er selvfølgelig hovedfunktionen i vaskemaskinen, for på den måde er du mere effektiv.

Men HAIER DUO er desuden udstyret med et snedigt touchdisplay, hvor du lynhurtigt vælger mellem de to tromler, og her swiper du let og elegant gennem menuerne for at få serveret forudindstillede programmer til alt fra hurtigvask til sengetøj, jeans eller sportstøj. Det er faktisk idiotsikkert og virkelig lækkert at bruge.

Så ser det også bare ret skarpt ud med lys i tromlerne, og jeg blev ret glad for den indbyggede børnelås, der sørger for, at ungerne ikke kan pille ved indstillingerne under vask. Ja, de synes jo, sådan en moderne maskine er spændende, og deres fingre rører ved alt.

HAIER DUO vaskemaskinen er den beskidte børnefamilies nye bedste ven

Gimmick eller praktisk?

Jeg skal ærligt indrømme, at jeg var lidt skeptisk overfor konceptet, da jeg første gang hørte om de to tromler. Nu har jeg benyttet vaskemaskiner med kun én tromle hele mit liv, og det fungerer da meget godt. Men allerede efter kort tid kunne jeg sagtens se, hvor praktisk det egentlig er. Altså hvis du har meget snavsetøj, der skal vaskes. I stedet for konstant at have en maskine kørende, klarer HAIER DUO det hele på den halve tid, og det fjerner virkelig presset fra vasketøjskurven.

Hvis du er en presset børnefamilie, giver det da én mindre ting at bekymre sig om. Og det hjælper lidt på konens humør. Især hvis du selv sørger for at installere vaskemaskinen, for det er en ordentlig moppedreng på 116 kilo.


Se andre seje sager om: , ,