Af Peter Frøkjær / Mandesager.dk
Nødder, løg, kugler, dadler. Kært barn har mange navne, men uanset hvad du kalder dine kronjuveler, så har danske Trimmeriet lavet den perfekte løsning til at trimme underetagen.
De har nemlig udviklet en speciel trimmer kaldet The Greenkeeper 3, som i samarbejde med cremen Nut Butter sørger for at beskytte og pleje et perfekt trimmet skræv.
Her i artiklen kigger vi nærmere på den ret geniale løsning – ja, vi har selvfølgelig testet grundigt.
Dansk iværksættervirksomhed med en god idé
Trimmeriet er startet i 2019 af de tre venner Johannes, Christoffer og Michael, der simpelthen ikke kunne forstå, at der ikke var gode løsninger derude til mænds intimrutine.
Det besluttede de sig at gøre noget ved, for hvis det skal gøres ordentligt, er man åbenbart nødt til at gøre det selv. Resultatet blev trimmeren The Greenkeeper, som nu er klar i en version 3, og den er læsset med snedige funktioner til at ordne understellet så effektivt og nænsomt som muligt.
Det er fedt at se, at tre danske gutter med hårdt arbejde kan lave så gennemført en løsning til at trimme mænds intime område.
Hvordan virker den så?
Bedre end alle andre trimmere, jeg har prøvet.
Den er for eksempel udstyret med Ball Buddy Tech V3 teknologi, som betyder, at den niver så lidt som overhovedet muligt. Og det virker. Jeg har tidligere brugt andre trimmere, og de er især grove ved pungen, hvor de lige får godt fat i huden. Ja, det gør forbandet ondt, og når risikoen nu engang er så stor, så gælder det altså om at holde tungen lige i munden.
Sådan er det ikke med The Greenkeeper, og det gør faktisk trimningen til en behagelig oplevelse og ikke bare noget, der skal overstås uden at komme galt afsted.
Jeg synes, det er fedt, at trimmeren både kan klare arbejdet præcist og grundigt, mens den samtidig gør det uden at være for grov mod huden. Indtil videre har jeg i hvert fald ikke prøvet, at det hele er blevet noget makværk. Faktisk, så er selve trimningen overstået på 5 minutter, og resultatet hverken kløer eller irriterer.
Her er det så ekstra fedt, at den er IP67-certificeret og derfor sagtens kan klare en tur under vandhanen eller bruseren, og der er desuden indbygget LED-lys til præcisionsarbejdet og en præcis batteriindikator, mens opbevaringen er let med den medfølgende ladestation. Så gør det jo ikke noget, at trimmeren også ser skarp ud, så den sagtens kan stå fremme på badeværelset.
Det er altså en genial løsning til busken, og så er der cremen Nut Butter, der fuldender hele pakken. Den er selvfølgelig udviklet og produceret i Danmark, og den sørger for at holden løgposen frisk og ren efter en omgang trimning.
Hey, det gælder om at passe på kronjuvelerne, og Trimmeriet har din ryg.