Det nytter ikke noget at pussenusse rundt med skrøbeligt grej, når du bikser mandemad sammen, og den nye Finex Cast Iron Dutch Oven er kram, der holder til en grov omgang i køkkenet.

Eller over åben ild, for en Dutch Oven er lige præcis lavet af støbejern, der holder til selv de hidsigste flammer. Faktisk virker den med gas, kogeplader med eller uden induktion, åben ild eller direkte på kullene.

Oktagon-gryden – det er otte kanter, som du sikkert også kender fra The Octagon i UFC – er banket sammen med håndkraft i USA og forsynet med en livstidsgaranti, så det er sådan et stykke isenkram der kan gå i arv i generationerne, og det tykke støbejern sikrer en jævn varmefordeling, mens der med et stabilt låg virkelig er lagt i kakkelovnen til nogle lækre simreretter.

Finex Cast Iron Dutch Oven

Finex Cast Iron Dutch Oven

Finex Cast Iron Dutch Oven