Teknologi og overvågning er konstant en balancegang mellem praktiske funktioner og ubehagelige “Big Brother” kigger dig over skuldrene tendenser, og nu kan du altså måske få en en lille chip under huden til at måle din alkoholpromille. Det er der sikkert mange der kan få meget sjov ud af, men det har et helt praktisk formål. Chippen er udviklet af professor Drew Hall på University of California, og den er designet til at blive injiceret ind under din hud, hvor den sidder og måler personens indtag af alkohol, og hele formålet er at bruge teknologien til at overvåge patienter indlagt for behandling af alkoholmisbrug.
Chippen indeholder tre sensorer, hvor den ene bruger et enzym til at interagere med alkoholen og skabe et biprodukt, som kan måles elektrokemisk, mens de to andre måler pH-værdi og baggrundsværdier, hvorefter dataen bliver lagt sammen og brugt til at udregne den endelige alkoholpromille. Det står den så og gør hele tiden, og på den måde kan man følge med i det samlede indtag af alkohol.
Nu er det store spørgsmål bare. Hvis du frivilligt kunne, ville du så få den indopereret? Altså sådan for sjovs skyld.