Der er et bjerg i bunden af det her ølglas. Bogstaveligt talt.

North Drinkware Oregon Pint er nemlig så imponerende lavet, at det har en lillebitte kopi af Mount Hood, der er det højeste punkt i den amerikanske stat Oregon, skjult under al øllen. Eller skjult er det jo egentlig ikke. Det er udstillet på fornemmeste vis.

Det er ret godt lavet, og så ser det også rasende godt ud med sådan et mini-bjerg badet i bajeren, som du forresten får plads til næsten en halv liter af her i glasset.

Skål.