Når du finder de fine flasker frem, nytter det jo ikke noget, hvis dine glas ikke matcher. Det gør de helt bestemt med disse glas. De bliver nemlig brugt som smagsglas af eksperter verden over til at bedømme whisky og andre former for spiritus til veletablerede konkurrencer. Så sent som for en måneds tid siden blev de for eksempel brugt til San Francisco World Spirits Competition – SFWSC – hvor over 40 dommere kværnede sig igennem et hav af stærke dråber, og det er desuden det officielle glas til The Irish Whiskey Awards.
Hvorfor så det?
Jo, det skyldes kort og kontant selve udformningen af glasset. Neat Glass, som det kaldes, er specialdesignet til at få så meget aroma som overhovedet muligt ud af spiritusen. Det er nemlig mega vigtigt i bedømmelsen, for mennesket kan opfange over 10.000 forskellige aromaer, mens der kun er plads til 5 forskellige smage. Uden aromaer er oplevelsen meget flad. Men ikke hvis du benytter dig af et Neat Glass, for her er netop optimeringen af de vigtige aromaer i højsædet.
Så er det selvfølgelig helt op til dig, hvad du vil fodre sådan et glas med, men det fortjener da det bedste fra dit barskab.
Se andre seje sager om: he Irish Whiskey Awards, Neat Glass, San Francisco World Spirits Competition, Whisky